Om skydning til elgmærke.
Kan aflægges ved åbne skydninger såfremt der er tid dertil, ved udlejninger eller efter anden aftale med Jørn og ligeledes umiddelbart efter bjørneprøven som vi altid afholder den første lørdag i august kl. 9.00. Træne sine færdigheder til prøven er man altid velkommen til.
Banen er godkendt af Svenska Jägerförbund til aflæggelse af elgmærkeprøven, som flere steder er obligatorisk, hvis du ønsker at komme på elgjagt i Sverige.
Du kan aflægge prøven på Lejbølle Hjortebane, så du er fri for at gøre det, når du kommer til Sverige.
Elgmærkeprøven kan aflægges om eftermiddagen efter vores skydning til bjørnepas (se denne), under åben skydning hvis der er tid, ved leje af banen eller efter anden forudgående aftale med Jørn.
Skydeskiver med godkendte serier og/eller elgskyttebevis underskrevet af banekommandør skal blot medbringes til Sverige.
Prøven er kun gyldig i det kalender år den er bestået.
Prøven er opbygget af serier på 4 skud . Der lades med 2 patroner af gangen . Elgen starter med at stå fri ved højre vold . Når man er klar , afgiver man skud til den stillestående elg . Eet til tre sekunder efter at man har skudt begynder elgen at løbe , og man skal så repetere og afgive andet skud før elgen forsvinder bag venstre vold . Det samme gentages igen bare fra den anden side .
Prøven er godkendt når man har opnået tre serier med alle skud i træfområdet (bronze) .
Har man skudt tre serier med mindst 14 point pr. serie og alle skud inden for træf området har man opnået sølv.
Har man skudt fire serier med mindst 17 point pr. serie har man opnået guld.
Man kan opsamle serierne over en periode inden for samme kalenderår . De behøves således ikke være opnået på samme skydeseddel , samme dag eller samme skydebane . Der kan skydes så mange serier man lyster/behøves .
Opnås pointkravet til bronze-, sølv-, eller guldmærket kan disse købes på skydebanen for kr. 100 .
Skydningen til elgmærke koster kr. 50 for 5 serier af 4 skud .